Gadgets

Note 8 er MEGET mere holdbar end forventet (Video)

Samsungs nye stjerne, deres Note 8, har en hård opgave; den skal overbevise alle om, at Note 7 (Du ved, den der eksploderede) var en engangsforestilling, der aldrig sker igen. Og når det nu er en telefon med glas på både hele fronten og hele bagsiden – ja, så kunne man godt frygte, at telefonen ville få det stramt når de “søde” mennesker der har YouTube kanaler hvor de mishandler telefoner fik fingrene i den. Men i en ny video fra netop sådan nogle telefon-bødler viser det sig, at telefonen faktisk overlever næsten alt. Også ild!

Ingen ridser

JerryRigEverything hedder kanalen, der begynder med en skruetrækker på skærmen. Først ved et ganske hårdt tryk bliver der ridser i skærmen. Det er heller ikke muligt at bruge skruetrækkeren til at flå højttaler gitteret ud. Først på bagsiden finder Zack fra  JerryRigEverything et blødt punkt: Fingeraftrykslæseren er modtagelig over for ridser. Det påvirker dog ikke brugen af fingertrykslæseren, der stadig virker – men kønt er det ikke.

 

Overlever ild

Note 8 overlever uden problemer en lighter tændt imod glasset – i hvert fald i ca. 10 sekunder. Efter det begynder den dog at få permanente skader i skærmen. En “bøjetest” viser derudover, at telefonen stort set ikke kan bøjes – selv ikke med ganske hård kraft.

Konklusionen må altså være, at Note 8 er noget nær den mest solide telefon, Samsung har bygget til dato. Nu venter vi så på, at  JerryRigEverything får fat i den nye iPhone.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.