TeknologiTophistorie

Nu betaler Facebook for nyheder i Australien

Fremover betaler Facebook for nyheder, der deles på mediet. De har indgået en aftale mediegiganten News Corp, der er ejet af Rupert Murdoch.

Natten til tirsdag har Facebook indgået en aftale med News Corp, der ejes af mediemogulen Rupert Murdoch. Aftalen betyder, at Facebook fremover skal betale New Corp for de artikler, der deles på det sociale medie. Det er endnu ukendt hvor meget, der skal betales.

Aftalen er kommet i stand efter en måneds stridigheder, der startede, da den australske regering fremsatte et krav om, at Facebook skulle betale, når mediernes nyheder blev delt på platformen. Facebook valgte i første omgang at fjerne alle nyheder fra australiernes feed, men nu lader det altså til, at de accepterer reglerne.

 

Indtil videre er det kun News Corp, der nyder godt at aftalen, men der er nu åbnet en dør for lignende aftaler i andre lande. Og News Corp ejer en stor del af australske nyhedsmedier, deriblandt The Daily Telegraph, The Australian og Herald Sun.

– Aftalen med Facebook er en milepæl i forhold til at ændre betingelserne for journalistik og kommer til at have stor betydning for de australske medievirksomheder, siger administrerende direktør i News Corp Robert Thomsen i en pressemeddelelse.

 

Hvad med Danmark?

I midten af februar måned skrev kulturminister Joy Frederiksen, på Facebook, at hun i løbet af marts ville fremlægge et lovforslag, der betyder, at techgiganter som Facebook og Google fremover også skal betale for indhold fra danske medier.

“Som samfund er vi nødt til at sikre, at de mennesker, der producerer indhold – både journalistik og kulturprodukter – kan tjene på deres indhold. Men som teknologien har udviklet sig, er medier og kunstnere afhængige af techgiganternes platforme for at nå offentligheden. Det giver techgiganterne en dominerende stilling, og det betyder, at de skal reguleres,” skrev Joy Mogensen blandt andet.

Det er dog højst usandsynligt at en dansk aftale vil komme alle danske medier til gode. Bliver lovforslaget til virkelighed, vil Facebook nok vælge at indgå en aftale med en større aktør på mediemarkedet – eksempelvis JP/Politikens Hus.

 

Hos Facebook glæder man sig over aftalen med News Corp:

“Aftalen med News Corp Australia betyder, at folk på Facebook får adgang til premiumnyhedsartikler og nyhedsvideo fra News Corps netværk af nationale nyhedscentre, storbyområder, landdistrikter og forstæder,” siger Andrew Hunter, Facebooks leder af nyhedspartnerskaber for Australien og New Zeland, i en erklæring.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.