HBO MaxTophistorie

Nu er HBO Max i luften

HBO Nordic er her til morgen blevet tryllet om til HBO Max med ny app, mere indhold og bedre streaming-kvalitet.

Som lovet er HBO Max i dag gået i “luften” i Danmark – og det endda med et temmelig godt tilbud; Tilmelder du dig inden for den næste måned, får du halv pris på abonnementet indtil du selv opsiger det. Normalprisen er 79 kroner om måneden, men introduktionstilbudet giver dig tjenesten for 39,50 kroner.

Der er ikke nogen tidsbegrænsning på hvor længe du kan slippe med halv pris. Det gælder indtil du selv opsiger tjenesten, ændrer abonnement eller misholder betalingen. Mon ikke det tilbud vil lokke nye kunder ombord?

 

I forvejen er Max blevet billigere end Nordic; førhen kostede et abonnement 99 kroner. Nu er det som sagt 79 kroner (med mindre du benytter dig af tilbudet). Og det på trods af, at HBO Max har langt mere indhold og leverer bedre streaming-kvalitet – både billede og lyd.

Ifølge tjenesten er indholdet blevet fordoblet. Der er blandt andet indhold fra HBO, Warner Bros, DC Entertainment, Cartoon Network, Adult Swim og Turner Classic Movies. En af de titler, man kan se frem til er Game Of Thrones-prequelserien House of The Dragon

 

HBO Max
HBO Max tilbyder halv pris resten af livet (foto: iNPUT)

HBO Max kan streames på iPhone og iPad, Android-telefoner og -tablets, Apple TV, Android TV, Chromecast, Samsung TV, LG, Chrome OS, MacOS, Windows PC, PS5, PS4, Xbox Series X|S og Xbox One. Der vil løbende blive tilføjet flere enheder, loves det.

Har du allerede et abonnement på Nordic, vil det automatisk blive konverteret til Max. Det eneste, du skal gøre, er at downloade appen og logge ind med dine nuværende brugeroplysninger. Du kan læse flere informationer hos HBO Max.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.