I dag åbnede den anden af de tre nye streamingtjenester, der kommer til Danmark i disse uger, nemlig Pluto TV. Tjenesten er 100 procent reklamefinansieret og tilbyder både on-demand-indhold og en imponerende samling af tematiske live-kanaler.
Heriblandt fire gaming-kanaler, der sender live 24 timer i døgnet, nemlig Gameplay: Fortnite, Gameplay: Roblox, MinecrafTV og IGN. Kanalerne viser både anmeldelser, nyheder, gameplay-videoer og mere.
Kanalerne er inddelt i kategorier som film, serier, reality, børne-tv, sport og nyheder. Indholdet inkluderer titler fra Paramounts bibliotek, såsom Catfish, The TV Show, South Park og Dora the Explorer og filmkanaler med action, komedier og thrillere.
Tjenesten har tidligere fortalt, at reklamerne ikke alene vises mellem programmerne. Der er også reklameblokke af to til fire minutters varighed i selve udsendelserne.
Åbningen af Pluto TV betyder samtidig et farvel til Viafree, der integreres i den nye streamingtjeneste.
Tjenesten er tilgængeligt gratis overalt, uden at registrering er nødvendig. Tjenesten er tilgængelig på alle større streamingenheder (tv, smartphone, tablet, pc) via browseren www.Pluto.tv, via app på Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung, LG og iOS- og Android-apps, der er tilgængelige i Apple Store og Google Play.
Sidst i april åbnede tjenesten BritBox der byder på britisk indhold. Og indenfor nær fremtid vil Nordisk Film+ gå i luften med indhold fra bl.a. MinBio og Dansk Filmskat.