Elbiler

Nu får du et klip i kørekortet, hvis du sms’er under kørslen

Samtlige partier i Folketinget var enige om, at det skal koste både klip og bøde. Loven træder i kraft efter nytår.

Der kommer muligvis mange håndfri løsninger under juletræet i år. I dag blev det nemlig besluttet, at det skal koste både en både på 1.500 kroner samt et klip i kørekortet, hvis du taler i telefon eller sms’er mens du kører bil. Forslaget skabte ramaskrig, da regeringen og Dansk Folkeparti tidligere på året præsenterede det, men det er blev bakket op af samtlige partier i Folketinget.

– Det er fuldstændig hensynsløst over for sine medtrafikanter og medpassagerer at lade sig forstyrre af sin telefon eller andre apparater, når man kører bil. Det er bilen, vejen og trafikken, der skal have ens komplette opmærksomhed, når man kører bil, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse, som er blevet sendt ud i dag.

 

Forskning og undersøgelser viser, at risikoen for ulykker øges, hvis man som fører koncentrer sig om andre ting end at køre bil.

– Derfor skærper vi nu reglerne, så man fremover også får et klip i kørekortet, hvis man taler i telefon, skriver beskeder, bruger tablets, indstiller håndholdt gps eller på anden vis bruger håndholdte kommunikationsapparater under kørslen, siger ministeren.

 

Lovforslaget træder i kraft i det nye år.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.