En af de væsentligste nye features i Windows 11 var ikke aktiveret, da styresystemet blev udsendt den 5. oktober. Nemlig muligheden for at installere og afvikle Android-apps direkte på computeren. Men nu sker der noget. Microsoft ruller i disse dage ‘Windows Subsyste m for Android ‘ ud til de brugere, der er medlemmer af Windows Insider-betaprogrammet.
Hermed bliver det muligt at downloade apps fra Amazon Appstore, der er integreret i Microsoft Store. Lige som Windows Subsystem for Linux , vil Android blive afviklet i såkaldt virtuel maskine kaldet Hyper-V.
Hvis du har et kompatibelt system – det fungerer med Intel, AMD og ARM-processorer – vil Android apps’ene automatisk dukke op i Microsoft Store. Apps’ene lader til at være integreret ret tæt med Windows. Microsoft siger, at du vil være i stand til at interagere med app-meddelelser direkte fra Windows Action Center , fastgøre dem til proceslinjen og interagere via mus, berøring eller pen.
Indtil videre er udvalget af Android-apps dog temmelig begrænset. Der er blot 50 at vælge mellem, inklusive Amazons Kindle -app, Khan Academy Kids , en håndfuld spil og andre apps til børn.
Nu, hvor der er lukket (en smule) op for posen, må det dog være et spørgsmål om tid inden Windows Subsyste m for Android bliver tilgængelig for os almindelige brugere – og mængden af apps vokser.
Har du installeret Windows 11 og hvad synes du om det? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder …