Selv om Fisker Ocean først officielt lanceres til januar næste år, har danske Henrik Fisker de sidste måneder været gavmild med både information og billeder af bilen – og i dag har han så åbnet for muligheden for at forudbestille bilen . Den forventes at gå i produktion i slutningen af 2021 og de første leveringer bliver i 2022.
Det spøjse er, at bilen angiveligt ikke kan købes kontant. Den kan erhverves via noget, der ligner en leasingkontrakt – og de månedlige afdrag ligger på priser fra 379 dollars, hvilket svarer til knapt 2.600 kroner. Der vil være fem forskellige typer af ”abonnement”, fortæller Henrik Fisker.
– Kunder over hele kloden vil kunne få Fisker Ocean fra 379 dollars per måned via vores mobilapp i 2022. Vi har oprettet fem nemme optionspakker, som vil være tilgængelige i slutningen af 2020, for kunder der har reserveret bilen, lover Henrik Fisker.
Han lover desuden, at bilen vil kunne opleves i ”levende live” i en række oplevelsescentre, der åbnes i løbet af næste år ved indkøbscentre og i lufthavne. Sikkert kun i USA. Det vil også være muligt at bestille prøvekørsel af bilen via appen, der findes til både iPhone og Android .
Grøn hele vejen igennem Henrik Fiskers vision er at gøre Fisker Ocean grøn hele vejen igennem – også produktionen af bilen. Desuden skal kunderne have mulighed for at tilvælge forskellige grønne features, eksempelvis:
Tag med solpaneler. Ifølge Fisker kan udgaven med solcelletag give omkring 1.600 gratis kilometer om året.Genbrugstæpper . Tæpper og måtter i bilen er fremstillet af genbrugsnylon, der tidligere har været brugt til bl.a. fiskenet (deraf navnet).Vegansk kabine. Der er ikke brugt læder noget sted i kabinen.Sæder af øko-ruskind. Sæderne laves af øko-ruskind, der er udvundet fra polyestefribre (t-shirts) og genanvendte flasker, plast osv. Henrik Fisker har ved en tidligere lejlighed afsløret, at bilen vil få en rækkevidde på omkring 600 kilometer på en opladning, takket være et selvudviklet batteri.
Flere analytikere har dog udtrykt skepsis over, om Fisker Ocean nogen sinde vil blive til noget. De peger blandt andet på, at Henrik Fisker endnu ikke engang har kunnet præsentere en fungerende prototype. Fisker er derudover kendt som en mand med store drømme …