TeknologiTophistorie

Nu kan du få iOS 14 på din iPhone

Apple har frigivet iOS 14 Public Beta til offentligheden, hvis du har lyst til at lege med. Men der er mindst to væsentlige danske apps, den ikke kan køre.

I dag har Apple udsendt den første udgave af iOS 14 til offentligheden; den såkaldte Public Beta 1, der er en foreløbig version af styresystemet, som brugere kan være med til at teste. Men det kan være en rigtig god ide at slå koldt vand i blodet.

Normalt er Apples beta-udgaver forholdsvis stabile, men de anbefaler ikke almindelige brugere at installere softwaren på primære enheder. Derimod kan der leges med på ekstra enheder, der ligger og flyder. Eller hvis man har kamikaze-blod i årerne.

 

iNPUT har brugt iOS 14 beaten siden den udkom i starten af juni, og den er stabil. Men den har også et par væsentlige mangler. Der er nemlig to væsentlige danske apps, der endnu slet ikke vil køre på iOS 14:

  • Nem-ID. Det er den værste. App’en tror, at beta-udgaven er en rottet udgave af iOS og vil ikke køre overhovedet. Så hold dig langt væk fra betaen, hvis du ikke vil tilbage til papirudgaven.
  • Smitte|Stop. Heller ikke Covid-19 app’en vil åbne på iOS 14.

Desuden meldes der om problemer med spillet Pokemon GO og Nintendo Switch Online.

 

Hvis du alligevel har lyst til at lege, kan du skrive dig op som betatester og hente styresystemet her. Apple har også udsendt betaer af styresystemerne til Mac (macOS Big Sur), iPad (iPadOS), Apple Watch (watchOS) og Apple TV (tvOS).

iOS 14 introducerer en række nye spændende funktioner på iPhone. Blandt de mest markante er widgets på hjemmeskærmen, det nye Appbibliotek, der samler apps og rydder op på skærmene, Picture in Picture-funktion (læs vores guide her) og en ny oversætter-app, der dog endnu ikke virker med dansk sprog.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.