Vil du gerne modtages som en konge, når du træder ind af døren? Så peg browseren mod tjenesten If This Then That, der netop er blevet integreret i Sonos. Med IFTTT kan du aktivere og oprette små programmer, der giver dig helt nye muligheder med dit Sonos-anlæg. For eksempel kan du sætte Sonos til at spille We Are The Champions, når du kommer hjem fra job. Eller du kan aktivere Instant Party, der automatisk starter afspilning af din favoritspilleliste, justerer volumen på alle højttalere og dæmper dine Philips Hue-lys.
Fantasien sætter grænserne
Tjenesten IFTTT er blevet yderst populær fordi den kan koble forskellige internetforbundne tjenester sammen; Philips Hue, Alexa, Google Assistant og nu altså Sonos er bare en dråbe i havet. Tjenesten er simpelthen bindeled mellem IoT-enheder. Kun fantasien sætter i virkeligheden grænserne. Undertegnede har set eksempler på, at bestemte Hue-lamper blinker, når der kommer en mail. Eller at lyset tændes i entreen, når det ringer på (den intelligente) dørklokke.
Du kan selv oprette såkaldte applets og dele dem med andre – eller vælge at bruge en anden persons applets. Sonos har oprettet en stribe applets til premieren, men beder på sin blog brugerne om hjælp til at udtænke nye muligheder.
Her er en oversigt over de applets, der er tilgængelige for Sonos i dag: