TeknologiTophistorie

Nu kan du snart skifte Apple Pay ud med MobilePay

I starten af næste år bliver MobilePay lige så nem at bruge på iPhones, som Apple Pay er det i dag.

I Apple Pay har både Dankort og MobilePay haft en nærmest uovervindelig modstander, når det kommer til mobile betalinger. Men det muligvis til at blive ændret i starten af det nye år. Her er selskabet klar til at lancere en løsning, der gør det muligt selv at bestemme, om du vil bruge Apple Pay eller MobilePay til kontaktløse betalinger på mobilen.

Apple er nemlig blevet tvunget til at åbne for adgang til den såkaldte NFC-chip, der gør klik-og-betal-løsninger muligt. Det, der har gjort det så nemt at betale med Apple Pay. Og MobilePay er lige ved at være klar med en løsning, skriver Børsen.

 

Selskabet oplyser, at man på samme måde som ved valg af browser, vil kunne vælge MobilePay som standard-betalingsløsning på iPhone i stedet for Apple Pay. Og det er der en god grund til at gøre. MobilePay benytter nemlig kontobetalinger, så der ikke skal betales kortgebyr ved betalinger. Dermed bliver det billigere for butikker – og forhåbentlig i sidste ende forbrugerne.

– Det er en stor sejr, at vi nu kan tilbyde denne løsning. Vi bliver en lokal spiller, der kan konkurrere med de store internationale giganter, siger landechef for Danmark i MobilePay Anette Bøje til Børsen.

 

Det er EU, der har tvunget Apple til at give andre betalingsløsninger adgang til NFC-chippen. Det bliver også muligt at godkende kontaktløse betalinger via Face ID. Apple mister, med andre ord, alle de fordele, de har på nuværende tidspunkt.

Vipps MobilePay vil allerede inden årsskiftet lancere en identisk funktionalitet i Norge.

Læs mere:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.