Teknologi

Nu kan Google Assistant på mobilen oversætte samtaler i realtid

Googles realtids-oversættelse er flyttet ind i mobiltelefonen og kan oversætte mellem forskellige 44 sprog.

Nu er det slut med at have problemer med at kommunikere med de lokale på ferien. Google Assistant har lanceret sin realtids-tolk til smartphones. Google kalder funktionen for Tolketilstand og den har tidligere været forbeholdt Google Home og Nest-enheder, men nu kan den også bruges på mobiltelefoner – både Android og iOS.

”Tolken” kan både optage tale og skrift. Der er endda en automatisk indstilling, så den lytter til samtalen og oversætter uden at man som bruger skal gøre noget. Alternativt kan man bruge en mere kontrolleret funktion, hvor mikrofonen skal aktiveres førend Google Assistant tolken går i gang.

 

For at aktivere tolken, kan man sige ”vær min italienske tolk” eller ”tolk fra dansk til hollandsk”. Google leverer også en række såkaldte Smart Replies, der kan bruges til at gøre samtalen hurtigere. En tekstbaseret mulighed er fin til de steder, hvor der ikke er mulighed for at tale – biografer eksempelvis.

Tolken flytter ind på mobilen via den seneste opdatering af Google Assistant appen, der er tilgængelig nu. Jeg har prøvet den af på både iPhone XS og OnePlus 7T Pro og den virker uden et hik på begge enheder. Ifølge Google virker tolken sammen med 44 forskellige sprog – du kan finde en oversigt over både sprog og kommandoer her. 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.