GamingTophistorie

PlayStation 5 kan nu forudbestilles … af de udvalgte

Sony åbner for forudbestillinger af PlayStation 5. Men det er kun i USA og kun for de få udvalgte, der er heldige at få en invitation.

Sony formår virkelig at trække lanceringen af PlayStation 5 konsollen ud. I det ulidelige. Nu har Sony åbnet for, at man kan skrive sig op, så man måske kan få en invitation til at blive en af de første til at forudbestille konsollen direkte fra PlayStation. Det skriver The Verge.

Ifølge annonceringen vil der kun være ”et begrænset antal PS5 konsoller til forudbestilling”. Og man skal være heldig for at slippe gennem nåleøjet og få lov at købe en, forstås det. Det er nemlig ikke nok at skrive sig op til måske at modtage en invitation. Ifølge en FAQ bliver man udvalgt på grundlag af ”tidligere interesser og PlayStation-aktiviteter”.

 

Selv hvis man er så heldig at modtage en invitation, er det ikke nogen garanti for, at man får mulighed for at forudbestille PlayStation 5 konsollen. Invitationen er nemlig kun gældende i en kort periode – og de uddeles efter først-til-mølle-princippet, så det gælder om at handle hurtigt. 

Det er i øvrigt kun muligt at forudbestille en enkelt konsol per PSN ID (dog to af de nye DualSense-controllere) og de sendes kun til adresser i USA. Med andre ord: Hvis du er en trofast PlayStation-fan med en onkel i USA har du en lille bitte chancen for at få lov til at forudbestille.

 

Selv med den nye mulighed holder Sony fortsat de væsentligste info tæt til kroppen: Hvad koster konsollen og hvornår kommer den helt præcist på markedet? Det gættes der fortsat på. Som The Verge skriver, så spiller Sony et ulidelig langsom spil kat-og-mus med Microsoft om, hvem der blinker først og annoncerer prisen på konsollen først.

I sidste uge udsendte Sony den første reklamefilm for PlayStation 5. Den kan ses her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.