Teknologi

Nu kan Telmores kunder bruge eSim

Nu melder Telmore sig også på banen med eSim. I første omgang til telefoner og tablets, men der arbejdes også på at understøtte smartwatches

Det TDC-ejede Telmore er det seneste danske teleselskab, der melder sig klar med eSim-teknologien. Selskabets 700.000 kunder kan i første omgang få eSim i telefoner fra Apple, Samsung og Motorola – men selskabets arbejder også på at kunne tilbyde eSim til smartwatches.

– Vi er meget glade for at kunne tilbyde eSIM til vores kunder, som i høj grad efterspørger de funktionaliteter, som eSIM-teknologien fører med sig. eSIM giver vores kunder mulighed for at tilknytte flere numre til deres mobil, så de let kan skifte mellem deres arbejdsnummer og privatnummer direkte på enheden, siger Henrik Lehman, direktør i Telmore, i en pressemeddelelse.

 

eSim er tilgængeligt for alle Telmore-kunder. Aktivering af eSim sker via NemID og sker umiddelbart efter køb. Teknologien understøttes hos Telmore af følgende enheder:

  • Apple-smartphones (iPhone XR, iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone 11, iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max)
  • Motorola Razr
  • Samsung Galaxy Fold
  • Apple iPads

Telmore arbejder på også at kunne tilbyde eSIM på Apple Watch samt smartwatches med Android-styresystem, men har endnu ikke en konkret dato for lanceringen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.