ElbilerTophistorie

Nu kører 300.000 elbiler på de danske veje

En fjerdedel af de 300.000 elbiler i den danske bilbestand kommer fra Tesla.

Danmark har nu nået endnu en milepæl i den grønne omstilling af bilparken, da der pr. 1. oktober 2024 kunne findes 300.007 elbiler i den samlede bilbestand. Milepælen er opnået blot ni måneder efter, at den danske bilbestand rundede 200.000 elbiler, og det var på daværende tidspunkt godt et år og 3 måneder siden, at der for første gang var 100.000 elbiler i Danmark.

– 300.000 elbiler er en vigtig milepæl, som viser, at vi er godt på vej mod målet om en million grønne biler i 2030, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

 

Ud over et godt udbygget ladenetværk, er regeringens afgiftsfritagelse for elbiler i høj grad med til at accelerere udskiftningen af fossilbilerne. Mads Rørvig, der repræsenterer de danske bilforhandlere, advarer derfor om, at der pilles ved afgifterne.

– Selvom vi ser en markant vækst nu, kan de planlagte afgiftsstigninger fra 2026 risikere at blive en bremseklods for udviklingen, som vi har set i andre lande. Vi skal derfor sikre, at afgifterne holdes i ro, så det fortsat bliver attraktivt at vælge elbil, og på den måde fastholde momentum i omstillingen mod grønnere transport, siger Mads Rørvig.

 

Læs også: Nu er der 200.000 elbiler i Danmark.

I både Tyskland og Sverige tog elbilsalget et dyk efter at regeringernes økonomiske incitamenter pludselig forsvandt.

Hver fjerde er en Tesla

Af de i alt 300.007 elbiler på vejene, er hele 69.834 enten en Tesla Model Y eller Model 3. Det er knapt 25 procent. Til sammenligning er der 35.868 af Volkswagens tre mest populære modeller, nemlig ID.4, ID.3 og ID.5.

Herunder top 20 over elbilmodeller i den danske bilbestand for personbiler.

 

Nr.MærkeModelAntal
1TeslaModel Y35.619
2TeslaModel 334.215
3VolkswagenID.418.238
4SkodaEnyaq iV15.851
5VolkswagenID.312.396
6AudiQ4 e-tron11.334
7HyundaiKona7.745
8Polestar27.445
9Mercedes-BenzEQA6.981
10VolvoXC406.568
11KiaNiro5.897
12FordMustang Mach-E5.894
13RenaultZoe5.522
14VolkswagenID.55.234
15BMWiX35.066
16TeslaModel S4.957
17CupraBorn4.834
18VolkswagenGolf4.553
19RenaultMegane E-Tech4.454
20Mercedes-BenzEQB4.145
(Kilde: Bilstatistik.dk)

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.