Fra Android til iOS, og fra Twitter til Slack, stort set alle apps har en Dark Mode. Den eneste store app, der aldrig har støttet op om den mørke side, er Facebook. Men det bliver der vist snart lavet om på. Ifølge den troværdige app-lækker Jane Manchun Wong tester Facebook og kompagni i øjeblikket Dark Mode på sin Android-app.
Wong har skrevet om det på sin blog og har samtidig lagt et billede ud på Twitter, hvor man kan se at Facebook er gået i sort.
Som det kan ses på billederne, har Facebook stadig lang vej før de kan præsentere en færdig app i mørk, men i det mindste arbejdes der på sagen – og der er en reel chance for, at kan nå en officiel lancering inden Dark Mode går af mode igen.
Windows 10 og macOS har allerede fået Dark Mode og det kommer til iOS 13 og Android Q. Der er bred uenighed om Dark Mode gør noget godt eller bare er et modefænomen. De, der er for, siger at det bruger mindre batteri (i hvert fald på OLED-skærme) og er bedre for øjnene.