ElbilerTophistorie

Nu kommer der flere nye ladepunkter end nye elbiler

Udvikling er vendt. Nu stiger antallet af ladepunkter hurtigere end stigningen i antallet af elbiler, viser tal fra Trafikministeriet.

Nye tal viser, at udviklingen i offentligt tilgængelige ladepunker har overhalet udviklingen i antallet af grønne biler. Siden september 2022 er antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter steget forholdsvist mere end antallet af elbiler.

Hvor der i september 2022 var knap 14 elbiler per ladepunkt, var der i marts 2023 godt 11 elbiler per ladepunkt. Dermed er danskernes tilgængelighed til offentlige ladepunkter stedet med cirka 16 procent, fortæller Transportministeriet.

 

Alene i første kvartal af 2023 er der blevet etableret 1.910 nye ladepunkter i Danmark. Det svarer til en stigning på 21 procent i forhold til sidste kvartal af 2022.

– Målet er, at man som elbilejer kan lade på farten uden at køre en omvej eller vente på opladning. Med den her udvikling er vi tæt på, at det er en realitet, siger transportminister Thomas Danielsen.

 

Ser man nærmere på tallene for, hvor antallet af ladestandere per 1.000 indbyggere er højst er det ikke kun storbyerne, der er langt fremme. Fanø Kommune indtager førstepladsen, der er efterfulgt af Frederiksberg på en andenplads. Hvorefter Tårnby, København og Ærø indtager de efterfølgende tre pladser i top-5.

– Kommunerne har meget forskellige behov, og derfor er det også godt at se, at de kaster sig over opgaven. På Frederiksberg handler det om at få offentlige ladepunkter, så dem, der bor i lejlighed har et sted at lade. Fanø skal sørge for, at turisterne ikke løber tør. Og fra statens side skal vi sørge for, at der er lynladere langs hovedvejene – i sidste uge har vi netop åbent Danmarks største ladepark ved Tappernøje, siger transportminister Thomas Danielsen.

ladepunkter

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.