TeknologiTophistorie

Nu kommer Universal Control – og den imponerer

Universal Control funktionen er med i den seneste iOS 15 beta og den har formået at imponere dem, der har haft mulighed for at teste.

Der er omkring fem måneder til Apple præsenterer en ny udgave af iOS-styresystemet til iPhone og iPad. Men de har stadig ikke leveret de funktioner, som de lovede under iOS 15-præsentationen sidste år. Det lader dog til, at vil ikke behøver at vente længe. Universal Control er nemlig bagt ind i den seneste beta-udgave, som udviklere har fået adgang til.

Med Universal Control bliver det muligt at fjernbetjene iPhones og iPads med musen og tastaturet fra Mac-computeren. Apple har beskrevet det således:

 

“Et enkelt tastatur og en mus eller pegefelt fungerer nu problemfrit mellem din Mac og iPad – de kan endda oprette forbindelse til mere end én af den samme enhed. Flyt markøren fra din Mac, lige til din iPad, skriv på din Mac, og den vises på din iPad.”

Med andre ord: iPad’en kan bruges som (trådløs) ekstraskærm til computeren. Og man kan endda trække filer mellem enhederne for at flytte og kopiere dem.

 

Universal Control er en del af Apple Continuity. Det er en række funktioner, der skal gøre det nemmere at bruge Apple-dimser som iPhone, iPad, Apple Watch og Mac-computere sammen. Det er en videreudvikling af Sidecar-funktionen, der blev introduceret i iPadOS 13.

Imponerer testerne

Funktionen, der stadig er i beta, ser ud til at imponere udviklere og andre betatestere:

Vil man benytte Universal Control på sine enheder, kræver det, at man både har MacOS Monterey 12.3 og iPadOS 15.4 / iOS 15.4. Som sagt er den første beta netop blevet udsendt, så der går nok mindst et par uger, inden den færdige opdatering kommer ud til almindelige dødelige (uden Apple Developer-konto).

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.