TeknologiTophistorie

Nu må Elon Musks Neuralink give mennesker mikrochip i hjernen

Elon Musk-firmaet Neuralink har fået tilladelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til at starte forsøg på mennesker.

Den amerikanske sundhedsmyndighed Food and Drug Administration, FDA, har givet Neuralink tilladelse til at starte eksperimenter på mennesker. Det Elon Musk-ejede firma har i årevis arbejdet på en brugerflade, der skal forbinde hjerne og computer. 

Nyheden kommer fra selskabet selv, der har offentliggjort den på det ligeledes Musk-ejede Twitter.

 

Her fortæller Neuralink samtidig, at de endnu ikke har åbnet for rekruttering af forsøgspersoner. Der vil dog snart komme informationer om dette, loves det.

Selskabet har tidligere sagt, at de i første omgang håber at teste systemet på personer med lammelser. Mere konkret personer med rygmarvsskader.

Neuralink-chippen indopereres af en robot og kan sende signaler til en computer. På sigt kan signalerne fra eksempelvis lamme personers hjerner bruges til at betjene et eksoskelet eller en kunstig robotarm på personer, der har mistet armen.

Læs mere: Se abe spille Pong med tankens kraft.

 

For to år siden viste selskabet en video med en abe, der spiller Pong ved tankens kraft. Det kan den gøre takket være den Neuralink-mikrochip, der er opereret ind i hjernen på aben.

Året tidligere viste Elon Musk en demo, hvor svinet Gertrude havde fået indopereret en Neuralink-mikrochip i hjernen. Noget der skabte furore hos dyreværnsorganisationen PETA. Dengang blev det demonstreret, at Neuralink kunne læse og afkode signalerne fra Gertrudes hjerne.

Dagens nyhed er et stort gennnembrud for selskabet, der har oplevet flere benspænd siden chippen først blev præsenteret. Virksomheden er blandt andet blevet beskyldt for at være voldelig over for sine forsøgsdyr og overtræde transportregler ved forsendelse af implantater, der er forurenet med abevæv og patogener.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.