For blot få måneder siden kunne de første danske Xpeng-ejere rulle ud på vejene, da leveringen af sportssedanen P7 begyndte. Nu er turen kommet til SUV’en Xpeng G9, som man fra nu af også vil kunne møde i gadebilledet.
De første modeller er nemlig ankommet til Xpengs hovedkontor i Hillerød, hvor ejerne i den kommende tid får overdraget nøglerne til deres nye bil.
– Vi er overvældede over den modtagelse vi og vores biler har fået af de danske bilkunder – og i særdeleshed G9 lader til at have ramt helt rigtigt i markedet. Nu er de første af dem rullet ud ad porten, og vi må nok indstille os på en del overarbejde, inden vi kan lade propperne springe d. 31. december. Vi glæder os utroligt meget til at se mange glade kunder og G9’ere på vejene rundt om i hele landet, siger Jens Olsen, Manging Director hos Xpeng Danmark.
Ifølge Xpeng Danmark har efterspørgslen på G9 “været stor”. De kommer dog ikke nærmere ind på, præcis hvor mange danskere, der har bestilt bilen.
Ved udgangen af august måned var der indregistreret 35 nye eksemplarer af sedanen Xpeng P7.
Den nye ladekonge Den store G9 har en rækkevidde på op til 570 WLTP-kilometer. Men det, der virkelig gør indtryk, er ladeeffekten. Den er på op til hele 300 kW, hvilket gør G9 til den ukronede ladekonge blandt elbilerne. Det betyder, at man kan oplade det 98 kWt store batteri fra 10 til 80 procent på kun 20 minutter og køre derfra med 456 kilometer på batteriet.
Xpeng G9 kan konfigureres og bestilles på Xpeng Danmarks hjemmeside. Herunder en hurtig oversigt over de forskellige udgaver:
XPENG G9 RWD STANDARD RANGE RWD LONG RANGE AWD PERFORMANCE Pris fra 479.900 kr. 549.900 kr. 599.900 kr. Tophastighed 200 km/t 200 km/t 200 km/t Acceleration 0-100km/t 6,4 sekunder 6,4 sekunder 3,9 sekunder WLTP-rækkevidde 460 km 570 km 520 km AC Ladeeffekt 11 kW 11 kW 11 kW DC Ladeeffekt 260 kW 300 kW 300 kW Bagagerum 660 / 1.576 liter 660 / 1.576 liter 660 / 1.576 liter