NetflixTophistorie

Nu slår Netflix ned på kontodeling i Europa

Spanien og Portugal er de første lande i Europa, hvor kontodeling nu koster ekstra. Stramningen rulles ud i resten af Europa i løbet af foråret.

Netflix har længe raslet med sablen over for de kunder, der bruger kontodeling – altså deler kodeord med venner og familie, som ikke bor på matriklen. Nu har Netflix indført såkaldt betalt deling i de første europæiske lande, nemlig Spanien og Portugal.

Herudover er det indført i Canada og New Zealand. Det har i et stykke tid været rullet ud i Chile, Costa Rica og Peru. Det er udelukkende et spørgsmål om tid, inden kontodelere i resten af Europa må hoste op.

 

Netflix oplyser om det nye tiltag:

“Medlemmer på vores Standard- eller Premium-plan i mange lande (inklusive Canada, New Zealand, Portugal og Spanien) kan tilføje en ekstra medlemsunderkonto for op til to personer, de ikke bor sammen med — hver med en profil, personlige anbefalinger, login og adgangskode — for en ekstra CAD$7,99 om måneden per person i Canada, NZD$7,99 i New Zealand, Euro 3,99 i Portugal og Euro 5,99 i Spanien.”

 

Kontodeling koster altså en ekstrapris på mellem 30 og 45 kroner om måneden. Per ekstra person, der låner kodeordet.

kontodeling
Oversigt over de nye muligheder for betalt deling (kilde: Netflix).

Selv om Netflixs nye politik for kontodeling kan skabe udfordringer for eksempelvis delte familier og folk med sommerhus, er problemet reelt nok. Netflix oplyser at 100 millioner husholdninger verden over deler kodeord med personer uden for matriklen.

Læs også: Sådan vil Netflix forhindre kontodeling.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.