Teknologi

Nvidia åbner nyt research laboratorie – arbejder på køkkenrobot

Nvidia arbejder på robotmedhjælpere der skal give en hånd med i køkkenet

Nvidia er måske mest kendt for at lave grafikkort, men firmaets mangeårige research indenfor chips bliver også brugt i mange andre sammenhænge – blandt andet indenfor kunstig intelligens og nu også robotteknologi. Nvidia har i den forbindelse åbnet et nyt laboratorie i Seattle, hvor de blandt andet har en køkkenrobot på tegnebrættet. Eller rettere, de har faktisk en prototype, og den kan lidt af hvert som du kan se i videoen herover.

Åbner og lukker skuffer

Det lyder måske simpelt, men det er det absolut ikke; en robot der skal arbejde i et miljø, den ikke er specifikt designet til, er en enorm udfordring. Robotten skal nemlig så være helt utroligt meget “klogere” end eksempelvis de robotter der i industrien bygger og samler, fordi de er designet til den ene specifikke opgave de udfører i det specifikke miljø de er placeret i. En robot der skal hjælpe til i et køkken skal kunne sættes ind i et hvilket som helst køkken uden at den smadrer både køkkenet, sig selv og mennesker eller dyr i rummet. Derfor skal den være intelligent nok til at kunne se og forstå omgivelserne – også selv om køkkenet er helt forskelligt fra noget, den har set før. Det er også grunden til, at vi ikke har set den omnipotente butler endnu – mangel på computerkraft. Den kunstige intelligens der skal til er dog lige ved at være på plads nu, så måske drømmen om at få en robutler er ikke så langt ude i fremtiden længere.

 

Hvor længe der går før du kan få en robot til at hjælpe med at skrælle gulerødder er der ikke nogen forlydender om.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.