Det er snart to år siden , Netflix lancerede en kæmpe satsning: Serien Altered Carbon fik premiere d. 2 februar 2017. Nu er den snart klar til at få en ny omgang: Altered Carbon Sæson 2 bliver gjort tilgængelig d. 27 februar. Du kan se traileren lige her:
Ny sæson, nyt sleeve Altered Carbon er baseret på Richard K. Morgan s bøger af samme navn, og foregår i en dystopisk fremtidsverden hvor de rige lever for evigt ved simpelthen at “skifte krop” med jævne mellemrum, hvilket godt kan være en smule forvirrende i serien. Eksempelvis er hovedpersonen den samme som i sæson 1, Takeshi Kovacs, der oprindeligt var asiat, men i sæson 1 var hvid – og nu “genopstår” som farvet i sæson 2. Faktisk er det meget få skuespillere, der har fået lov at fortsætte i sæson 2. Et godt bud er, at en eventuel sæson 3 også får nye skuespillere – og hovedpersonen kan sagtens spilles af en kvinde når alle kan “skifte ham”.
Harlans World i krig Den nye Takeshi Kovacs spilles af Anthony Mackie (Falcon, MCU). Netflix skriver sådan om handlingen i den nye serie:
Da et job bringer Takeshi Kovacs tilbage til Harlans World i et nyt sleeve, finder han at planeten er i krig – og hans store kærlighed lurer i skyggerne.
Altered Carbon sæson 2 ser ud til at være endnu mere science fiction end den første – og er formentlig Netflix’ bedste bud på en konkurrent til Amazons The Expanse (der også er på vej med en ny sæson) og, ligeledes fra Amazon, den nye Picard. Næste år ventes Apple TV+ også at være klar med spaceopera for feinschmeckere når en ny serie baseret på Asimov’s Foundation ser dagens lys på tjenesten. Der er med andre ord masser af science fiction at se frem til på streamingtjenesterne i den kommende tid.
Altered Carbon kommer d. 27 februar på Netflix. Alle episoder varer ca. en time.