Teknologi

Ny app hjælper mænd med at holde længere

Nyt tech-sexlegetøj med tilhørende app benytter gamification til at træne og forbedre mænds udholdenhed i soveværelset.

Nu er der endelig hjælp at hente til de mænd, der er for hurtigt på aftrækkeren og kæmper med for tidlig udløsning. Et hold af spanske eksperter har efter fem års intens og videnskabelig forskning udviklet Myhixel, der ved hjælp af gamification hævder at kunne forlænge varigheden af mænds seksuelle præstation med helt op til syv gange.

Myhixel er en kombination af et onaniprodukt og et specialdesignet træningsprogram, der udføres i en gratis app med et innovativt gameplay, som er tilpasset den enkelte bruger. Træningsprogrammet guider mændene gennem forskellige steps i spillet og sammensætter personlige øvelser, som kan udføres alene eller sammen med en partner.

 

For tidlig udløsning kan for mange mænds vedkommende være fuldstændig ødelæggende for deres selvopfattelse og deres seksualliv. Både det, de har med dem selv, men også det, de har sammen med deres partner. Det fortæller sexolog og parterapeut, Ditte Winkel:

– Hvis det er et problem, som de oplever, både når de er alene og under samleje, kan det skabe så megen skam for den pågældende mand, at han helst vil undvære sex, for ikke at skulle opleve det nederlag, som tidlig sædafgang er, fortæller Ditte Winkel. 

 

Produktet er testet af mere end 500 mænd i løbet af de sidste fire år. Ved seneste forsøg i 2018 formåede 56 mænd i gennemsnit at tredoble udholdenheden ved at bruge Myhixel. Undersøgelsen er sidenhen blevet offentliggjort af det internationale, medicinske tidsskrift The Journal of Sexual Medicine.

Ifølge Projekt Sexus, verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet fra 2019, har 10 procent af de seksuelt aktive mænd, inden for det seneste år, oplevet hyppig, problemvoldende for tidlig sædafgang i forbindelse med seksuelt samvær.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.