Audi har her til morgen givet sin elektriske gran turismo, Audi e-tron GT, et teknisk ansigtsløft og udvidet modelprogrammet med en ny Performance-udgave. Audi lover både længere rækkevidde, højere ydeevne, hurtigere opladning og bedre køreegenskaber over hele linjen.
Den mest kraftfulde variant er den nye RS e-tron GT Performance, der har en samlet motoreffekt på hele 680 kW. Det svarer til 925 heste. Bilen kan accelerere fra 0 til 100 km/t på bare 2,5 sekunder. Dermed kommer den næsten op på siden af Porsche flagskibet Taycan Turbo S (700 kW, 939 hk) som den deler platform med.
Parallelt hermed lanceres også S e-tron GT, med en effekt på 500 kW (679 hk) og RS e-tron GT med en effekt på 630 kW (856 hk). Herunder det fulde modeloverblik:
Audi S e-tron GT RS e-tron GT RS e-tron GT performance Rækkevidde (WLTP) 605 km 593 km 583 km Batterikapacitet (brutto/netto) 105 kWh / 97 kWh 105 kWh / 97 kWh 105 kWh / 97 kWh Motor 500 kW / 679 hk 630 kW / 856 hk 680 kW / 925 hk Acceleration 0-100km/t 3,4 sekunder 2,8 sekunder 2,5 sekunder Tophastighed 245 km/t 250 km/t 250 km/t Ladeeffekt (AC/DC) 22 kW* / 320 kW 22 kW* / 320 kW 22 kW* / 320 kW Pris Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt
* 11 kW er standard, men 22 kW fås som ekstraudstyr. For at forbedre ydeevnen, har Audi formået at reducere vægten af højspændingsbatteriet samtidig med, at energitætheden er øget. Batteriet vejer nu 625 kilo, hvilket er ni kilo mindre end tidligere. Den samlede batterikapacitet er på 105 kWh, hvoraf de 97 kWh er tilgængelige. Det er en kapacitetsforøgelse på tolv procent.
De tre nye Audi gran turismoer. Fra ventre Audi S e-tron GT, RS e-tron GT Performance og RS e-tron GT. Hurtigere opladning Med den nye batteriteknologi følger også hurtigere opladning. Med en ladeeffekt på op til 320 kW kan bilerne lades op fra 10 til 80 procent på 18 minutter. Et ladestop på ti minutter kan give op til 280 kilometers rækkevidde. Batteriet skulle også være mere tilbøjeligt til at tage en højere opladningseffekt selv ved lave temperaturer. AC-opladning på 11 kW er standard, men 22 kW fås som ekstraudstyr.
Som ekstraudstyr kan Audi også tilbyde firehjulsstyring, som skal lette styringen ved lave hastigheder. Ved hastigheder under 50 km/t roterer baghjulene i modsat retning af forhjulene, og ved hastigheder omkring 80 km/t i samme retning. Firehjulsstyringen reducerer bilens venderadius med 60 centimeter.
Nyudviklet undervogn Som standard tilbydes en nyudviklet luftaffjedret undervogn med 2-kammer-2-ventil-teknologi, som ifølge Audi giver “markante køredynamiske fordele, uden at det går ud over komforten”. Som ekstraudstyr fås en ny aktiv undervogn.
Ja tak, jeg snupper alle tre … “Undervognen holder bilens karrosseri næsten helt vandret under dynamiske opbremsninger, styremanøvrer og accelerationer. Det giver meget præcise styreegenskaber og øger kontrollen over bilen markant, når man kører sportsligt,” fortæller Audi.
Det aktive chassis har også en komforttilstand, når bilen holder stille. Afhængig af bilens starthøjde kan den hæves med 55 til 77 millimeter på få sekunder for at lette indstigningen i bilen.
De tre nye varianter af e-tron GT introduceres i Danmark i løbet af efteråret. Priser og udstyr på det danske marked er på nuværende tidspunkt endnu ikke fastlagt, oplyser Audi Danmark.