GadgetsTophistorie

Ny batteriløsning til Sonos Move

Sonos introducerer i dag en batteriløsning til Sonos Move, så højttalerens levetid kan forlænges ganske betragteligt.

Genopladelige batterier slides ned over tid, og det er naturligvis ikke særlig optimalt, hvis man har en transportable højttaler, der er afhængig af batteriet. Derfor lancerer Sonos i dag en ny batteriløsning, der gør det muligt at skifte batteriet på den transportable Sonos Move.

Batteriet i Move-højttaleren har en forventet levetid på mere end 900 opladninger, hvilket ifølge Sonos svarer til i omegnen af tre års intenst trådløs brug. Med den nye batteripakke kan man selv skifte batteriet, når levetiden er ved at rinde ud.

 

“Som led i Sonos’ bestræbelser på lave produkter, der fungerer optimalt i lang tid, er den nye udskiftelige batteriløsning udviklet, så man kan få glæde af sin højttaler i årevis frem,” skriver Sonos i en mail til iNPUT.

Batteripakken leveres med det, der skal til for at udskifte sit batteri: ekstra batteri, værktøj og nye skruer. Pakken sættes til salg i dag hos Sonos for den nette sum af 599 kroner.

 

Sonos Move kom i butikkerne i september 2019 – læs vores anmeldelse her – og batteriets levetid har længe været en bekymring hos brugerne.

Sonos har tidligere udsendt en specialdesignet rejsetaske til netop Sonos Move.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.