Gadgets

Ny Bluetooth-højttaler fra B&O Play

B&O Play introducerede i dag Beoplay P6, det nye medlem af serien af bærbare højttalere.

B&O Play er klar med endnu en udvidelse af deres ekstremt populære serie af Bluetooth-højttalere. Beoplay P6 placerer sig øverst på listen, både i forhold til pris og størrelse – og den har en fræk reference til det ikoniske Beomaster 6000-system fra firserne.

Lige som sine mindre søskende, A1, A2 og P2, er P6 designet af Cecilie Manz og udrustet med en læderrem. Højttaleren har 360 graders spredning på lyden og knapperne øverst er designet med referencer til det ikoniske Bang & Olufsen Beomaster 6000-lydsystem. Knapperne er simpelthen fræset ind i aluminiumskabinettet, men materialets fleksible egenskaber gør, at knapperne let kan trykkes ned for derefter at vende tilbage til deres oprindelige position.

 

“Med Beoplay P6 satte vi nye standarder for bearbejdning af aluminium ved at flytte materialets fysiske grænser og fremhæve den tredimensionelle skal og dens hulmønster så meget som muligt. Denne detalje giver særlige egenskaber, der får lyden til at spredes jævnt i alle retninger, så den kan deles med menneskerne omkring dig. Designet tager højde for de to vigtigste måder at bruge Beoplay P6 på – stående et særligt sted i hjemmet, og mobiliteten, når du tager den med dig”, siger Cecilie Manz, i en pressemeddelelse.

Klar til sommeren

Beoplay P6 er i den grad klar til at blive slæbt med ud i sommerlandet. Den er både vand- og støvafvisende og så klarer den op til 16 timers musik på en opladning af det indbyggede batteri.

 

Brugerfladen er forsynet med en OneTouch knap, der giver adgang til de intelligente funktioner. Få adgang til Siri eller Google Assistant på din telefon, modtag opkald, eller skift mellem ToneTouch forudindstillingerne via Beoplay App’en.

Højttaleren består af tre forstærkerkanaler, der leverer hele 1 x 36 W klasse D til basenheden, 2 x 30 W klasse D til fuldtoneenheden og en samlet spidseffekt på 215 W.

Beoplay P6 lanceres i to farver, Black og Natural. Den leveres med et USB-C-opladerkabel i æsken og sælges til en vejledende pris på 2.999 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.