Den 19. september slår en ny dansk streamingtjeneste døren op. Moodagent er lavet af danske musikentusiater og laver spillelister baseret på lytterens humør på et givent tidspunkt. Alle har deres favoritsange til søndag morgen, træning, cykelturen på vej til arbejde – men stemningen kan ændre sig fra dag til dag.
De danske grundlæggere, Peter Berg Steffensen og Mikael Henderson, har skabt Moodagent med fokus på et “moodagent-koncept” der fungerer som en personlig musikkurator i appen. Ved hjælp af maskinlæring , lydanalyser og menneskelige musikeksperter skal der identificeres vigtige karaktertræk som følelser, stemningen, vokaltyper m.m. i de enkelte tracks.
– Med Moodagent kan du begive dig ud på en musikalsk rejse med det, du kan lide som udgangspunkt, for eksempel et track eller en stemning. Derefter kan du når som helst genaktivere den specifikke moodagent, lade den spille eller ændre den, forklarer Mikael Henderson, Chief Product Officer, i en pressemeddelelse.
Peter Berg Steffensen og Mikael Henderson (foto: Krestine Havemann). For at skabe en personlig moodagent i appen, kan brugerne justere og kombinere fire sliders, der indikerer forskellige stemninger som sensualitet, ømhed, glæde og agressivitet. Valget resulterer i en interaktiv spilleliste, der kan justeres løbende.
Opdagelse, kontinuitet og social Peter Berg Steffensen, der er Chief Innovation Officer, tilføjer, at den nye streamingtjenesten gennemsyres af tre essentielle elementer, der forsvandt i digitaliseringen af musikken: Opdagelse af ny som gammel musik, den konceptuelle kontinuitet i albums og den sociale aktivitet.
– Moodagent genskaber det, som hele albums plejede at give os. En rækkefølge, de rette tracks arrangeret i den rigtige sekvens, men præsenteret på en måde som passer til lytterens humør, siger Peter Berg Steffensen.
Moodagent lanceres den 19. september som full premium service i Danmark, som det første land. Herefter vil tjenesten blive tilgængelig i flere andre lande i løbet af det næste års tid, hedder det i pressemeddelelsen.