TeknologiTophistorie

Ny forskning: Dit smartwatch ved, om du har Covid-19

Covid-19 kan opdages ved hjælp af et smartwatche. Det kan være et gennembrud i kampen for at opspore smitte, mener forskere.

Det smartwatch eller den fitnesstracker, du har på dit håndled, kan være næste store skridt i kampen mod Covid-19. Det viser nye forskningsresultater fra det velansete forskningshospital Mount Sinai i New York.

Smartwatch opdager smittede

Forskerne bag studiet har ladet 297 medarbejdere bære Apple Watch i perioden fra 29. april indtil 29. september. Urene var udstyret med en særlig app, der måler udsving i hjerterytmen (HRV). Det viste sig at give et overraskende resultat.

 

“Urene viste markante ændringer i HRV op til syv dage før deltagerne fik foretaget en næsetest, der påviste smitte med Covid-19,” forklarer studiets hovedforfatter læge Robert P. Hirten.

Resultaterne fra Mount Sinai-hospitalet understøttes af et andet studie udført af Stanford University. Her undersøgte man en gruppe personer, som bar fitnesstrackere fra for eksempel Fitbit, Garmin, Apple samt andre firmaer. Resultaterne viste, at der var betydelige udsving i testpersonernes hjerterytme. Udsving, der kunne måles op til ni en halv dag før, de blev testet positive.

 

En gamechanger for smitteopsporing

En af de store udfordringer med Covid-19 er, at smittede personer kan være asymptomatiske. Det vil sige, at de ikke har symptomer på sygdommen. Det gør det svært at inddæmme den smitsomme sygdom med traditionelle metoder, ved at identificere eventuelle syge personer og sætte dem i karantæne.

Derfor kan de to forskningsresultater vise sig at være et gennembrud i kampen mod Covid-19. Det vil nemlig betyde, at man langt hurtigere kan konstatere, at de er smittede og dermed isolere dem.

“Hvis vi kan udvikle en metode, der kan identificere dem, der er syge, før de selv ved , at de er inficerede, vil det virkelig være et gennembrud. Med denne teknologi kan vi ikke alene opspore og forudse sundhedsproblemer, men også gribe ind i tide og på afstand, hvilket er essentielt under en epidemi, som forudsætter at folk holder afstand,” siger Robert P. Hirten.

 

Covid-19 app til alle er på vej

Også andre har fået øjnene op for, at der kan være fordele i at bruge biometriske data til at opspore smitte. Således har firmaet NeuTigers udviklet at AI-produkt ved navn CovidDeep, der hjælper med at identificere smittede.

CovidDeep er baseret på forskning foretaget på Princeton University, og er udviklet til at blive brugt på eksempelvis plejehjem eller sygehuse, hvor der er mange patienter i risikogruppen. Ved at kombinere data fra huden, hjerterytmen og blodtryk, kan CovidDeep finde op mod 90 procent af de smittede.

NeuTigers oplyser, at de er i gang med at udvikle en app, der kan fungere sammen med en række af de mest populære smartwatches og fitnesstrackere – fx Apple Watch, Samsung Galaxy Watch, Fitbit og Garmin. Det vil betyde, at alle, der har et sådant ur eller tracker, vil få langt bedre mulighed for at holde øje med, om vi er smittet med Covid-19.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.