En ny gratis app hævder, at den kan spare dig i gennemsnit 2.250 kroner om året. App’en er en ny intelligent ladeløsning fra tyske tado, der hidtil mest har begået sig i energibesparelser, såsom intelligente radiatorløsninger.
App’en udnytter de svingende elpriser og planlægger automatisk opladning på tidspunkter, hvor energipriserne er lave. Uanset hvornår elbilen er tilsluttet hjemmets ladeboks.
“På denne måde kan en husholdning gennemsnitligt spare 2.250 kroner (30 %) årligt på omkostninger til opladning af elbilen, samtidig med at de maksimerer andelen af vedvarende energi i deres energiforbrug,” skriver selskabet.
Tado° Smart Charging-appen kan bruges til at oplade elbiler fra de fleste større bilmærker. Herunder Tesla, Skoda, Kia, Volkswagen, Mercedes, BMW, Audi, Seat, Cupra, Land Rover og mange flere. (Se komplet liste nedenfor).
For at komme i gang vælger brugerne blot bilmærket i app’en og forbinder bilen via brugernavn og en adgangskode. For nogle mærker, såsom Mercedes, Peugeot eller Kia, skal der også installeres og tilsluttes en smart ladeboks til væggen. Dem fra Zaptec, Wallbox eller Easee er kompatible med app’en.
Når app’en er downloadet og installeret, forbinder brugeren app’en til bilen via køretøjets brugerkonto og indstiller deres opladningspræferencer, såsom hvad tid, bilen skal være klar til at køre. Er app’en også koblet op på en dynamisk timetakst, viser den det fulde besparelsespotentiale. En algoritme planlægger så automatisk opladningsprocessen og flytter energiforbruget til de grønneste og billigste tidspunkter baseret på elpriser over de næste 24 timer.
Om det fungerer lige så effektivt som lovet, ved vi af gode grunde ikke. Men med tados store erfaring på energiområdet in mente er der chance for at hente et par håndører.
Smart Charging-appen er umiddelbart gratis at bruge. Men tado har knyttet abonnement på deres øvrige tjenester, så med tiden vil der sikkert også komme en form for brugerbetaling på denne.
Kompatible elbiler Bilmærke Modeller Charging insights Smart Charging Audi E-Tron ✅ ✅ BMW ✅ ✅ Citroën ✅ ❌ Cupra ✅ ❌ Dacia ✅ ❌ DS ✅ ❌ Fiat ✅ ❌ Ford ✅ ❌ Jaguar I-Pace ✅ ✅ Kia ✅ ❌ Mini ✅ ✅ Nissan Cars connected to the NissanConnect Services app ✅ ❌ Opel ✅ ❌ Peugeot ✅ ❌ Porsche ✅ ❌ Seat ✅ ✅ Skoda Enyaq Models with software version 3.0 or above and connected to MyŠkoda Essentials app. ✅ ✅ Smart ✅ ❌ Tesla S, 3, X, Y ✅ ✅ Volkswagen Volkswagen ID Models with software version 3.0 or above ✅ ✅
Hentet fra tado.com .