Ifølge et nyt rygte arbejder Apple på en ny iPhone SE med 5G, som muligvis lander i første kvartal 2022.
Tredje generation af den populære iPhone SE ser ud til at lande inden længe, med opgraderet intern hardware og 5G ombord, lyder det fra nye rygter.
Det ydre design rygtes dog at være stort set uændret, sammenlignet den nuværende model, der er baseret på iPhone 8´s design. Skærmstørrelsen vil altså forblive på de 4,7″ og Touch-ID vil også være til stede.
5G og stærkere chip
Den store opgradering bliver altså indeni telefonen, hvor det forventes at den kommende iPhone SE vil blive udstyret med Apples A15 chip, som også er drivkraften i iPhone 13-serien. Dermed er der der 5G ombord i den nye model, hvilket ikke er tilfældet med den nuværende udgave, der kører med A13 chippen og altså kun 4G.
Sponseret link: Se hvilke farver du kan få iPhone SE i 2022 hos Telia
Med hensyn til produktudvikling forbliver Apple med planen om at frigive sin tredje generation af iPhone SE i 1Q22 og fire modeller under en ny serie i 2H22. Tredje generation af iPhone SE forventes at være et vigtigt instrument til at hjælpe Apple med at etablere en tilstedeværelse i markedssegmentet for mellemklasse 5G-smartphones. Dets produktionsvolumen for 2022 forventes at nå 25-30 millioner enheder. Lyder det fra det taiwanesiske analysefirma, Trendforce.
Lanceres muligvis i marts 2022
En mulig præsentation og lancering kunne finde sted engang i marts måned, under et Apple Spring Event. Apple har dog ikke kommenteret på rygtet, så det skal selvfølgelig tages med et gran salt.
Læs også: Samsung Galaxy S22 og S22+ får opgraderede kameraer