ElbilerTophistorie

Ny Mercedes-Benz EQA skal udfordre Volvo

Det ser ud til, at Mercedes-Benz vil konkurrere mod Volvo XC40 med den nye elektriske model EQA, der netop er blevet lanceret.

Mercedes-Benz har langt om længe lanceret deres seneste elektriske model, EQA, der egentlig skulle have været ude sidste år. Den havde premiere onsdag og føjer sig til de øvrige elektriske EQ-modeller EQC og EQV. Denne seneste model er en crossover SUV; det er nærmest en GLA, som er blevet let forhøjet.

EQA er da også baseret på Mercedes-platformen MFA2, der ikke er en dedikeret elbilsplatform. Årsagen er dels, at batteripakken ikke passer i en almindelig A-klasse og dels, at der er stor efterspørgsel på netop SUV’er og crossover-modeller. Det er ret tydeligt, at Mercedes-Benz sigter mod, at den skal konkurrere mod Volvo XC40.

 

Denne første udgave af EQA har fået navnet Mercedes-Benz EQA 250 og den har en rækkevidde på “mere end 420 kilometer (WLTP)”. Batteriet har en kapacitet på 66,5 kWh. Den har forhjulstræk og elmotor på 190 hk og 375 Nm. Tophastigheden er 160 kilometer i timen og den accelererer fra 0-100 km/t på 8,9 sekunder. Senere kommer en stærkere version med firehjulstræk og en rækkevidde på mere end 500 kilometer, loves det.

– Vi vil tilbyde en hel familie af EQA-modeller med ydelser fra 140 til mere end 200 kW og både med træk på forhjul og alle fire hjul. Og for dem, som har særligt fokus på rækkevidden, vil vores portefølje også inkludere en speciel version af EQA med en rækkevidde på mere end 500 km (WLTP), fortæller Markus Schäfer, bestyrelsesmedlem hos både Daimler AG og Mercedes-Benz AG samt ansvarlig for Group Research og Mercedes-Benz Cars COO.

 

Mercedes-Benz EQA 250 specs:

TrækForhjulstræk
Ydelse140 kW
Moment375 Nm
Acceleration 0-100 km/t8,9 sekunder
Tophastighed160 km/t
Batterikapacitet66,5 kWh
Rækkevidde (WLTP)Mere end 420 km
Opladning100 kW AC / 11 kW DC

EQA 250 måler 4,46 meter i længden og er altså et par centimeter længere end Volvo XC40, men en del kortere (32 centimeter) end Tesla Model Y.

Mercedes-Benz EQA
Betjeningen i den nye EQA (klik for større).

MBUX infotainment-systemet er på plads med enten to 7-tommers skærme eller to 10,25-tommers skærme afhængigt af udstyrsniveauet.

Navigationssystemet i EQA byder på navigation med Electric Intelligence. Her kalkulerer systemet den hurtigste rute til en given lokation. Det er i sig selv ingen nyhed, men systemet kalkulerer og sammenligner adskillige scenarier ud fra eksempelvis nødvendige lade-stop, højdeforskelle på ruten og sågar vejret, som alt sammen spiller en rolle i forhold til bilens rækkevidde. Derudover tager bilen også aktivt højde for trafiksituationen og førerens kørestil.

 

Mercedes-Benz EQA sættes til salg i løbet af februar og de første biler leveres i løbet af foråret. Den danske pris er endnu ikke på plads, men i Tyskland vil bilen koste fra 47,540.50 euro – omkring 353.700 kroner.

Her er et par billeder mere af den nye EQA (klik for større):

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

 

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.