StreamingTophistorie

Ny musik-streamingtjeneste er gået live i Danmark

Den svenske video-streamingtjeneste Staccs har åbnet dørene for danskere. Indenfor er der både koncerter og musikdokumentarer.

Endnu en svensk musik-streamingtjeneste er gået live i Danmark. Men modsat Spotify satser Staccs på streaming af legendariske optagede koncerter og musikdokumentarer on-demand. Fra musikelskere til musikelskere, som de siger.

– Vores drivkraft har fra dag 1 været at gøre uforglemmelige optagede koncerter og musikdokumentarer tilgængelige for musikelskere som os selv. Nu er vi gået vi live i Danmark, og det har vi virkeligt set frem til, siger Co-founder Jonas Sellberg fra Staccs.

 

Prisen i Danmark bliver 89 kroner per måned, og som lanceringstilbud kan man købe et års adgang for 499 kroner. Abonnerer man månedligt, kan man naturligvis pause eller stoppe sit abonnement, når det passer. Alle danskere kan indlede den digitale musikrejse med en fri prøveperiode på syv dage.

Kataloget spænder bredt fra start – fra storslåede øjeblikke som Queen live fra Wembley Stadium 1986, Ziggy Stardust and the Spiders fra marts 1973, The Rolling Stones live fra Checkerboard Lounge 1981, Nina Simone live fra Montreux 1976, Tupac live fra The House of Blues 2005 og Lenny Kravitz’ Just Let Go tour fra 2015 til Oasis, Queen, Bob Marley, Patti Smith, Bonnie Raitt, Sam Smith og mange, mange flere.

 

Hver uge vil Staccs tilføje nye koncerter, som alle bliver håndplukket af et internt hold af musikentusiaster, loves det.

Staccs
Staccs serverer koncerter og dokumentarerfilm.

Staccs er tilgængelig på både mobiltelefoner, tablets, computere og fladskærme. Den findes blandt andet som en app til Apple TV. Læs mere på tjenestens hjemmeside.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.