Philips lovede, at den ville være tilgængelig inden maj blev til juni, og de nåede det i ellevte time. Philips Hus 3.0 er tilgængelig i både App Store og Google Play nu.
App’en byder på store forandringer i brugerfladen, men ingen revolutioner i funktionaliteten. Derfor kræver opdateringen heller ingen nye investeringer – den fungerer med både første og anden udgave af Hue-bridgen.
Philips Hue 3.0 er også en opdatering af den nuværende app, hvor den sidste store opdatering til version 2.0 var en helt ny, selvstændig app, der skulle installeres i stedet for den første udgave.
Fladt design
Ud over et mere friskt og moderne “fladt” design, har Philips hue 3.0 gjort det nemmere at ændre opsætninger i både rum og på enkelte pærer; et langt tryk på et rum eller en lyskilde gør det muligt at ændre farver eller skifte mellem de seneste fire brugte scener, uden at skulle ind i besværlige undermenuer. App’en har også fået en ny farvevælger, hvor lyskilder kan grupperes efter behov eller sættes ind individuelt på den nu runde farveskala.
Dertil har Philips lavet 30 nye scener, der blandt andet tæller Solnedgang i Honolulu og Aftenstemning i Londons Soho. Scenerne er lavet og udvalgt af lysdesignere. Det er naturligvis stadig muligt at lave egne scener også.
Hent den her
Hue-app’en er som nævnt ude til både Android og iPhones – den kan hentes i Google Play og i App Store. Den er naturligvis gratis.