I juni måned blev der solgt 699 elbiler i Danmark. Det lyder måske ikke af så meget, men sammenligner man med juni 2018 er det en stigning på hele 487%, skriver De Danske Bilimportører , der fører statistik med bilsalget generelt – og altså også elbilsalget. Tallet er altså steget fra 119 til 699 – på et år.
Der er langt igen Selv om de 699 egentlig er flot, er det mest set i lyset af tidligere tiders ret lave salgstal for elbiler. Til sammenligning solgte den mest solgte benzinbil, Renault Clio, 700 stk. – altså bare den ene model. Der er altså ret lang vej før elbilsalget blot nærmer sig salget af benzin- og dieselbiler i Danmark, der i juni måned var på ca. 15.000. Ikke desto peger tallene i retning af et skifte i bilkøbernes bevidsthed – elbilerne er måske tættere på at blive accepteret som ligeværdige.
Kilde: De Danske Bilimportører Hybriderne halter efter Der kommer, udover elbiler, også flere og flere Plug-in hybrid biler – og et stigende udvalg betyder et stigende salg. Det lader dog til, at elbilerne stadig sælger temmeligt meget bedre end plug-in hybriderne, for der blev kun solgt 165 nye plug-in hybrider i juni. Det er især Kia der sælger godt – i første halvdel af 2019 har de solgt over 1.000 plug-in hybrider.
I Norge går det bra! En ting er, at vi med 699 biler satte rekord for det danske salg i juni – i Norge er andelen af elbiler nu helt oppe på ca. 45% kunne vi skrive i forgårs. Og det er vel at mærke ikke kun i juni, men i hele første halvdel af 2019.