ElbilerTophistorie

Ny rekord for trådløs opladning af elbiler

Porsche Taycan kan oplades til 50 procent på bare ti minutter, takket være et nyt system, der leverer op til 270 kW uden kabler.

Forestil dig, at du ikke behøver at sætte kabler i bilen for at lade den op. Effektiv trådløs opladning af elbiler virker måske nok til at være en fremtidsdrøm. Men forskere fra Oak Ridge National Laboratory i USA har skabt et system, der formår at levere en ladeeffekt på 270 kW i timen – trådløst. Det er mere end de fleste elbiler i dag kan håndtere – med kabel.

Bevares rekorden blev sat i et laboratorium og der vil gå rum tid førend systemet kan installeres på p-pladserne nede ved det lokale supermarked. Men bilen, der blev brugt, var altså ikke en specialfremstillet sag med superbatterier. Det var en helt almindelig Porsche Taycan produktionsmodel, med eftermonterede elektromagnetiske koblingsspoler under bunden.

 

Principelt er det den samme trådløse opladningsteknologi, der bruges på smartphones. Bortset fra, at den i dette tilfælde er opskaleret i et latterligt omfang.

Selve spolerne under bilen har en diameter på 19 tommer og der er 12 centimers afstand ned til selve “ladepladerne” på gulvet. Under forsøget havde systemet en effektivitet på hele 95 procent, hvilket i teorien gør det muligt at fylde 50 procent på Porschens batteri på bare ti minutter.

 

Hvad med sikkerheden?

Det er overflødigt at sige, at sikkerheden uden tvivl har været en af ​​de største bekymringer ved hele denne øvelse. ORNL har inkluderet beskyttelsessystemer, der skal forhindre overskridelse af spændings- og strømgrænser, overophedning og kortslutning.

“Disse systemer kan starte nedlukningsprocedurer i tilfælde af strømafbrydelser eller andre uventede forhold,” hedder det i en pressemeddelelse.

Forskergruppen arbejder sammen med Volkswagen Group. Lyndon Lie, CEO for Volkswagen Group of America, kalder forsøget for et væsentligt fremskridt:

 

– Trådløs opladning som den, der blev demonstreret med Oak Ridge, kan gøre opladning af elbiler betydeligt nemmere for forbrugerne, med hurtige opladningstider, der tilskynder til indførelsen af ​​nul-emissionskøretøjer og fører til en mere bæredygtig transportsektor.

Også Volvo Cars og Tesla arbejder med trådløs opladning af elbiler. Volvo tester trådløs opladning af elbiler i Göteborg og Teslas designchef har bekræftet, at selskabet arbejder på at gøre trådløs opladning af deres biler til virkelighed.

Læs mere: Volvo tester trådløs opladning af elbiler i Göteborg.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.