Elbiler

Ny Renault Zoe med længere rækkevidde og kortere ladetid

Med København som visuel baggrund har Renault i dag præsenteret den næste generation af elbilen Renault Zoe, med længere rækkevidde og hurtigere opladning.

Franske Renault har i dag præsenteret den næste generation af elbilen Zoe, der har fået opdateret design og en større batteripakke der giver større rækkevidde og hurtigere opladning.

Zoe har nemlig fået et såkaldt Z.E. 50 batteri med 52 kWh kapacitet, der giver bilen en rækkevidde på op til 390 kilometer (WLTP) – 90 mere end den nuværende model, der har batteripakke Z.E. 40 installeret. Samtidig kan batteriet oplades med op til 50 kW i kompatible opladere – hvilket er noget under de 150 kW der lader til at være “standarden” for nye elbiler. Renault har samtidig opgraderet motoroen til 100 kW, så bilen får lidt mere kraft.

 

De runde former fra den nuværende model er skåret lidt skarpere på 2020-modellen og designerne har givet bilens passagerer lidt mere plads. Renault fortæller i en pressemeddelelse:

”Renault-gruppens desginere har lagt særlig vægt på interiørets kvalitet, komfort og ergonomi. En tilføjelse, der er værd at bemærke, er det nye 10-tommer fører-display, der er standardudstyr i alle modeller.”

 

Som en lille kuriositet for os danskere, er de officielle pressebilleder af Renault Zoe 2020 skudt i og omkring Ørestad ved København. Her er et udpluk af billeder (klik for at maksimere):

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.