GadgetsTophistorie

Ny Sonos-fjernbetjening på vej fra Ikea

Ikea Styrbar erstatter den gamle Sonos | Ikea Symfonisk fjernbetjening i nær fremtid.

Ikea barsler med en ny trådløs fjernbetjening til Sonos | Ikea Symfonisk-systemet, fortæller Teknikveckän. Ikea Styrbar til lyd er allerede at finde i den nye Home Smart app, men er endnu ikke officielt bekræftet.

Ifølge det svenske site skyldes opdateringen, at Ikea vil have os til at benytte genopladelige batterier. Den nuværende Trådfri Symfonisk fjernbetjening benytter knaphulsbatterier, der ikke kan genoplades. Den nye Ikea Styrbar bruger AAA-batterier i stedet.

 

Men der er også væsensforskel på betjeningen. Hvor Trådfri betjenes med drej og dobbelttryk, har Styrbar specifike knapper til alle funktioner.

Ikea Styrbar
Skærmbilleder fra Home Smart app’en (kilde: Teknikveckän).

Den nye fjernbetjening er, som det ses herover, allerede illustreret i den seneste udgave af Home Smart app’en. Den, der udkom sammen med den nye Ikea Dirigera-gateway.

 

Ikea har de senere år intensiveret sit fokus på det intelligente hjem. Det har resulteret i et bredt udbud af smarte produkter inden for områderne lys, luftrensning og persienner. Desuden har de med Sonos | Ikea Symfonisk samarbejdet også bevæget sig ind på markedet for intelligent multirums-musik.

Ud over at fungere med Sonos | Ikea Symfonisk højttalerne, kan Ikeas fjernbetjeninger også bruges med andre Sonos-højttalere. Det kræver dog at man har en Ikea-gateway tilsluttet i hjemmet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.