Hvis du er fan af Stargate universet er der godt nyt: Den nye Stargate Origins er lige på trapperne, og den første trailer fra serien er klar. (Du kan se den herunder.) Og i den nye serie får du virkelig hele baghistorien om fundet af Stargaten i Giza i 20’erne.
Indiana Jones møder Agent Carter
Heltinden, Catherine Langford, datter af arkæolog Paul Langford, er hovedpersonen i den nye serie, og bliver spillet af Ellie Gall, der ikke er kendt af mange danske seere, men som har haft en hovedrolle i serien Puberty Blues. Hun sætter sig for at studere Stargaten og det tager hende, naturligvis, på masser af interessante eventyr. I øvrigt med bunker af herlige 20’er nazister lige i hælene. I det hele taget har traileren masser af referencer til Indiana Jones – og musikken er tydeligt designet til at lede tankerne i den retning også.
Stargate Origins har premiere på MGM’s Stargate Command tjeneste d. 15. februar – det skulle undre, om den ikke også finder vej til en dansk tjeneste engang i det nye år.