Streaming

Ny trailer til Tim Burtons udgave af Dumbo

Tim Burton trækker Disneys tegnefilms-ikon ind sit eget univers.

Det vakte mildest talt en del bekymring, da Disney annoncerede en remake af den klassiske tegnefilm Dumbo fra 1941. Teaser-traileren tidligere på året gjorde skeptikerne mere positive, og nu har Disney så udsendt den første officielle trailer til filmen, der instrueres af Tim Burton; manden bag Batman-trilogien fra første halvdel af 90’erne, Nightmare Before Christmas og en hulens masse andre film. Traileren kan ses ovenfor.

I originalen fra 1941 bliver baby-elefanten Dumbo mobbet på grund af sine kolossale ører; han mister sin mor og bliver gjort til klovn i et omrejsende cirkus. Dumbos eneste ven er musen Timothy, der opdager, at Dumbo kan flyve. Voila; Dumbo bliver hovedattraktion i cirkus – og forenes desuden med sin mor. Alt ender godt.

 

Tim Burtons udgave ser ud til at følge samme skabelon, men her er musen skiftet ud med to børn. Dumbos evner tiltrækker en ond forretningsmand (spillet af Michael “Batman anno 1989” Keaton) som opkøber cirkuset for at udnytte Dumbo kommercielt. Men da dette er en Disney-film, må vi stole på, at alt ender som det skal — og at alle lever lykkeligt til deres dages ende.

Burton har, udover Keaton, hyret Colin Farrell, Eva Green og Danny DeVito til hovedrollerne. Filmen får premiere i Danmark den 28. marts næste år.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.