Rygtet var løbet i forvejen , men i dag blev anden generation af Google Nest Hub lanceret med indbygget Soli radarteknologi. Det betyder blandt andet, at den kan holde øje med dine søvnmønstre uden at du behøver at bære hverken ur eller anden sensor, mens du sover. Den nye udgave af Hub’en kommer på markedet den 30. marts, men kan allerede forudbestiles i dag. I hvert fald i USA.
Rent visuelt ligner denne anden generation sin forgænger, der udkom i 2018. Men den fås nu i fire forskellige farver. Skærmen er med sine 7-tommer (1.024 x 600 pixels) uændret og der er fortsat ikke noget kamera i Nest Hub – det kræver storebror Nest Hub Max.
Til gengæld hævder Google at den lyder bedre end forgængeren. Den har “50 procent bedre bas” takket være en større højttalerenhed. Den har også fået en ekstra mikrofon, så der nu er tre i alt, og processoren er blevet hurtigere.
Holder øje med søvn Den helt store nyhed er dog muligheden for at tracke søvnkvalitet og -mønstre. Det kan den nye udgave, fordi Google har udstyret med med Soli radarteknologien, der evner at måle bevægelser om natten. Selv åndedrættet kan den monitorere. Google kombinerer Soli-data med søvnmønster og rutiner ryster det sammen til en rapport, der blever leveret til dig hver morgen, når du er stået op.
Google Nest Hub fås nu i fire farver (foto: Google). Nest Hub fortæller hvor længe du har sovet, hvor konsekvent du er med sengetider og hvor godt du har sovet. Den holder øje med om du snorker eller hoster – og om du eventuelt er stået op i løbet af natten. Google hævder, at Soli er så præcis, at den ignorerer en eventuel partner ved siden af dig.
Nest Hub benytter også andre sensorer til at klarlægge din søvnkvalitet; deriblandt mængden af lys og temperaturen i rummet. Der er dog endnu ikke rapporter om REM, dyb og let søvn, men det lader Google forstå, at der måske kommer med tiden.
Kan betjenes med bevægelser i luften Ud over søvnovervågningen bruges Soli-teknologien også til betjening af Google Nest Hub. Eksempelvis kan man “trykke ud i luften” for at starte eller pause musik eller video. Man kan også snooze sin morgenalarm ved vifte med hånden. Ved ikke hvor fornuftig den funktion lige er …
Som sagt kommer den nye Nest i handelen i USA den 30. marts. Prisen bliver på 99,99 dollars, hvilket direkte “oversat” er omkring 610 kroner. Det vides ikke hvornår (og hvis) den kommer til Danmark, men da den første generation sælges i Googles danske butik , går vi ud fra, at anden generation også lander på et tidspunkt.