ElbilerTophistorie

Ny video tager os med indenfor i Volkswagen ID.Every1

Volkswagen løfter sløret for flere detaljer om ID.Every1 – en kompakt elbil, der skal gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle.

ID.Every1 er en af de mest ventede elbiler fra Volkswagen. Det bliver nemlig mærkets billigste elbil med en pris på omkring 150.000 kroner. Desværre må vi vente helt til 2027 med at se bilen på vejene. Nu inviterer Volkswagen dog indenfor i den elektriske nyhed i en ny video.

Mærkets designchef, Andreas Mindt, har nemlig delt en ny video, der viser langt mere af ID.Every1, end vi tidligere har fået lov at se. I filmen får vi både et grundigt kig på bilens ydre linjer og på den specielle kabine, der nok skal dele vandene.

 

“Denne animation afslører hele designet af vores elektriske bybil, ID.Every1. Fra de selvsikre, harmoniske proportioner udvendigt til den varme og legesyge atmosfære i kabinen. Hver eneste detalje er nøje gennemtænkt og formgivet med kærlighed,” skriver Andreas Mindt.

Han lægger vægt på, at ID. Every1 er skabt helt internt af Volkswagens egne designteams – og at bilen skal være mere end bare et transportmiddel:

 

“ID.Every1 afspejler vores vision for elektrisk mobilitet: Smart, tilgængelig og bygget til alle. Det er ikke bare en bil – det er et designstatement, født ud af kreativitet, samarbejde og troen på drømmenes kraft,” skriver Mindt.

Konceptbilen er naturligvis baseret på Volkswagens egen MEB-platform, men i en tilpasset udgave med forhjulstræk. Under motorhjelmen gemmer der sig 95 hestekræfter, der giver bilen en topfart på 130 km/t. På en fuld opladning lover VW en rækkevidde på mindst 250 kilometer.

Volkswagen sigter mod at sende den færdige ID.Every1 på markedet i 2027, og den forventede pris bliver omkring 20.000 euro – hvilket svarer til cirka 150.000 danske kroner før afgifter. Dermed kan ID. Every1 blive et vigtigt skridt på vejen mod at gøre elbiler tilgængelige for endnu flere.

 

Se også vores video fra præsentationen af bilen i Düsseldorf i sidste måned.

Se vores video fra præsentationen af Volkswagen ID.Every1.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.