De små AirPods fra Apple er nogle af de mest solgte i verden. Og nu har Apple lanceret en ny generation af de populære hovedtelefoner – eller faktisk har de opdateret stort set alle AirPods i hele serien. Først og fremmest de billigste, AirPods 4, men også de dyreste og fysisk største AirPods Max.
Nye AirPods 4 Den nye version af de billigeste AirPods hedder – naturligvis – AirPods 4. De har fået opgraderinger på flere måder – blandt andet har de nu fået H2 processoren, der giver bedre lydkvalitet og mange andre fordele. De har blandt andet fået spatial audio.
Den dyrere version giver derudover også aktiv støjdæmpning, og Apple lover at hovedtelefonerne leverer intelligent støjdæmpning, så du ikke selv behøver at indstille styrken på støjdæmpningen.
De nye AirPods har også fået USB C, så bruger du dem sammen med en nyere iPhone behøver du altså kun en enkelt oplader.
AirPods Pro får høreapperat funktion AirPods Pro bliver ikke som sådan opdateret – i hvert fald ikke på hardware. I stedet bliver de opdateret med en ganske interessant funktion: Headsettet tester selv din hørelse, så du kan få at vide, om du har en hørenedsættelse. Derudover vil AirPods Pro faktisk være i stand til at fungere som høreapparater – blandt andet ved at forstærke frekvenser som du har svært ved at høre. Funktionen bliver automatisk spredt ud på alle lydfunktioner i hovedtelefonerne.
AirPods Max får nye farver og USB-C Overskriften siger mere eller mindre det hele. Der er ikke så meget nyt på AirPods Max – men de kommer i nye farver og nu med USB-C. Prisen er den samme som før.
Priser og lancering De nye Airpods 4 lander i butikkerne den 20. september og kan bestilles nu – det samme gælder de opdaterede Airpods Max og Airpods Pro 2. Priserne er følgende:
Airpods 4: 1.199 kroner Airpods 4 med aktiv støjreduktion: 1.599 kroner Airpods Max (USB-C): 4.599 kroner Airpods Pro 2: 2.199 kroner