HBO Max

Nye klip fra Game of Thrones sæson 8

HBO’s trailer for 2019 indeholder hidtil usete klip fra den ottende sæson af Game Of Thrones.

Alt imens 30 millioner mennesker fulgte med i årets uddeling af Oscars, sneg HBO en ny teaser-trailer afsted, der giver et smugkig på nogle af de serier og film der kommer på streamingtjenesten i løbet af 2019. 

Ud over interessante klip fra serier som Catherine the Great, Silicon Valley, Chernobyl, Watchmen, Euphoria og Deadwood-filmen, gemmer traileren også på nye – ganske korte – klip fra den ottende og sidste sæson af Game Of Thrones.

 

Game of Thrones

I det korte klip ses De Ubesudlede ankomme til Winterfell med Drogon flyvende over hovederne. Til stor rædsel for indbyggerne. På nær Arya Stark, der ser ud til at være mere fascineret end skræmt.

Indrømmet, det er ikke meget, men for undertegnede er lidt også godt. Ventetiden er næste ubærlig, men afslutningen på Game Of Thrones starter den 14. april (15. april i Danmark)  og alle afsnittene i sæsonen skulle være lange – en time eller mere, loves det.

 

HBO holder kortene tæt ind til kroppen og slipper ikke unødigt ny info om serien. Det første officielle billede fra sæson 8 blev frigivet så sent som i november og var ikke just afslørende, da det lignede et studiebillede.

Hemmelighedskræmmeriet er voldsomt. Skuespillerinden Sophie Turner (Sansa Stark) har i et interview fortalt, at der endog var en “drone-dræber”-enhed med til optagelserne i tilfælde af, at nysgerrige fans (eller medier) skulle bruge droner til at flyve ind over settet for at få smugkig.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.