GadgetsTophistorie

Nye Sonos-højttalere lækket

The Verge har offentliggjort fotos af to nye Sonos-højtalere, Sonos Era 300 og Era 100, som lanceres i løbet af marts måned.

Det amerikanske medie The Verge har offentliggjort en række billeder af to højttalere, som angiveligt er de to kommende Sonos-højttalere, Sonos Era 300 og Era 100. Det er højttalere fra Sonos nye top-of-the-line-linje, der vil have både WiFi 6, Bluetooth 5.0. Det vil også være muligt at tilslutte eksterne lydkilder via USB-C.

Ifølge mediet vil de to nye højttalere blive lanceret i slutningen af marts måned. Billlederne, som The Verge er kommet i besiddelse af, er angiveligt de officielle produktbilleder.

 

Topmodellen hedder Sonos Era 300 og kan afpille Rumlig Lyd og Dolby Atmos. Et sæt kan benyttes som baghøjttalere i en Dolby Atmos opsætning. Den har seks højttalerdrivere, hvoraf den ene skyder lyden opad.

Den anden nyhed hedder angiveligt Sonos Era 100 og ligner en afløser for den X år gamle Sonos One. Den har nogenlunde samme størrelse som One og vil, ifølge The Verge, også ligge i samme prisklasse.

 

I modsætning til Era 300 vil Era 100 ikke være født til Dolby Digital, da den ikke har opadvendte højttalerdrivere. Den vil dog have samme tilslutningsmuligheder, nemlig wifi, Bluetooth og USB-C.

Apropos USB-C vil Sonos angiveligt sælge en adapter med USB-C i den ene ende og et 3,5mm jackstik i den anden.

Sonos Era 300
To Sonos Era 300 som baghøjttalere i et Dolby Atmos-setup.

Sonos har ikke kommenteret på afsløringerne fra The Verge og har hverken be- eller afkræftet påstandene. Men har mediet ret, kommer vi nok til at høre meget mere om Era-højttalerne i den kommende måned.

 

Ud over disse højttalere planlægger Sonos senere på året at lancere et produkt inden for en – for selskabet – helt ny produktkategori. Det fortalte en overaskende åbenmundet CEO, Patrick Spenser, i november måned. Den første af fire nye produktkategorier.

“Selvom vi altid er forsigtige, når vi taler om vores produktkøreplan, investerer vi i produkter, der vil give os mulighed for at gå ind i fire nye kategorier, hvoraf vi forventer at annoncere en af dem i finansåret ’23,” sagde Spence.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.