I en opdatering til betalingstjenesten indføres tre nye tiltag, der skal bremse trusler og svindel. De nye tiltag udrulles i marts, men offentliggøres allerede nu, da MobilePay er forpligtet til at varsle større ændringer to måneder før.
Det første tiltag er muligheden for at blokere brugere på tjenesten. Det skal minimere den mængde af stalking og trusler, som flere har oplevet via app’en.
“Den vil gøre det muligt straks at lukke ned for stalking og trusler, som uønsket fremkommer gennem kommentarer til betalinger i appen”, oplyser Vipps MobilePay, som står bag app’en.
Kun i eget navn
Det næste tiltag fjerner muligheden for at bruge et alias i MobilePay.
“Det andet er, at dit fulde juridiske navn altid vil fremgå i appen – både når du swiper og modtager penge. Derfor er det ikke længere muligt at bruge et alias”, siger Anette Bøje, som er landechef i Danmark.
Det har gjort det let for kriminelle, som eksempelvis sælger fiktive varer på salgsplatforme som DBA og Facebook Marketplace, at bruge et falsk navn ved salget. Selskabet oplyser at de er bevidste om, at det omvendt kan skabe utryghed, at man fremstår med fulde navn.
Sidste tiltag gør det kun muligt at være aktiv på MobilePay på én enhed ad gangen. Det vurderes ligeledes at det vil mindste graden af svindel. Ved login på en ny enhed, skal brugeren logge på med MitID og en SMS-kode.
Opdateringeren ruller ud til marts, hvorefter brugerne skal acceptere ovenstående ændringer.