Gadgets

Nyt Apple Watch på vej – rundt og med indbygget 4G?

Apple Watch Series 2 (Som vi har anmeldt her) er over et år gammelt, så det er ved at være tid til en ny version, og ifølge nye rygter er det ikke en “lille” opdatering som fra Series 1 til Series 2.

Indbygget 4G

Det er Bloomberg, der via en kilde internt i Apple har fundet ud af, at et nyt ur er på vej. Og at Intel skal levere et LTE chipsæt, hvilket altså tyder på, at uret vil kunne gå på 4G netværket. På den måde vil uret altid have forbindelse til netværket, og du vil kunne downloade musik fra Apple Music og synkronisere kalendere og andre ting fra Apples iCloud tjeneste. Ifølge Bloombergs Mark Gurman vil det dog være urealistisk, at Apple vælger at man vil kunne bruge uret til at foretage opkald – i stedet vil det være tættere på funktionaliteten fra iPad, der er meget data-orienteret.

 

Nyt design

En andet rygte der også netop er dukket op er, at Apple vil ændre drastisk på designet af det kommende Apple Watch. Om det betyder et mere traditionelt designet ur med en rund urskive er uvist, men klart en mulighed. Det er John Gruber, en ganske troværdig blogger der tidligere har haft ret i sine forudsigelser. Han giver dog ikke nogen kilder på denne forudsigelse, men det giver mening at Apple vil opdatere uret på designet ved næste udgave – det vil være samme strategi som de normalt bruger på iPhone.

Til september lancerer Apple nye iPhones på et event i Cupertino – Det kunne være en god lejlighed til at lancere et nyt Apple Watch også.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.