GadgetsTophistorie

Nyt elløbehjul med dobbelt affjedringssystem

Xiaomis nye elløbehjul har en rækkevidde på imponerende 70 kilometer. Affjedringen sørger for at løbehjulet giver et smooth ride.

Kinesiske Xiaomi, som de fleste nok kender fra mobiltelefoner, har benyttet Mobile World Congress i Barcelona til at præsentere sit seneste elløbehjul. Xiaomi Electric Scooter 4 Ultra er efterfølger til sidste års Electric Scooter 3. Den kan du læse vores anmeldelse af her.

Dengang lod vi os dupere over dobbelte skivebremser og fartpilot. Denne gang har Xiaomi tilføjet et dobbelt affjedringsystem, der giver elløbehjulet et noget unikt udseende. Det giver også “en utrolig jævn og sikker tur, selv i udfordrende terræn,” fortæller selskabet.

 

Affjedringssystemet giver det nye elløbehjul et højere chassis, der skal give bedre udsyn og stabilitet. Xiaomi Electric Scooter 4 Ultra er også udrustet med punkterfri dæk. Den har ligeledes selvforseglende 10-tommer Xiaomi DuraGel-dæk, der skal sikre rytternes sikkerhed og forbedre køreoplevelsen.

Letvægtschassiset i aluminium kan klare personer med en kampvægt på op til 120 kilo og løbehjulet har en IP55-certificering mod regn.

 

Xiaomi Electric Scooter 4 Ultra kan opnå hastigheder på op til 25 km/t, og kan nemt klatre på skråninger med stigninger på op til 25 procent, oplyses det. Motoren er på 940W og en fuld opladning giver løbehjulet en rækkevidde på op til 70 kilometer.

Ifølge pressemeddelelsen ligger den vejledende udsalgspris på 999 euro – altså knapt 7.500 kroner.

har en rækkeviddevidde på imponerende 70 kilometer på en opladning. Affjedringssystemet sørger for at give det nye elløbehjul et smoothie ride.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.