Et nyt læk ser ud til at afsløre flere detaljer om Samsung Galaxy S22-serien, herunder skærm- og batteristørrelse, kamera, samt chipset.
Mindre skærme og batteri, men hurtigere opladning
På Twitter har @FrontTron lækket en række specifikationer for Galaxy S22-serien. Ifølge lækket bliver skærmstørrelsen en anelse mindre på S22 og S22, sammenlignet med S21 og S21 Plus. Batteristørrelsen på S22 og S22+ bliver ligeledes også en anelse mindre end forgængerne. Der er dog rygter om, at Galaxy S22-serien vil understøtte markant hurtigere opladning på 65W. Læs mere om dette her: Samsung Galaxy S22-serien får 65W hurtigladning.
Galaxy S22 Ultra bliver som den eneste model, udstyret med en strømbesparende LTPO-skærm. Alle modeller forventes dog at have en 120Hz-skærm.
Nye kameraer
Ser vi nærmere på kameraerne, er der også nogle ændringer sammenlignet med Galaxy S21-serien. S22 og S22+ får et nyt 50MP primært kamera, sammenkoblet med en 12MP telephoto-linse samt et 12MP ultrawide-kamera. S22 Ultra forventes at få et 108MP primært kamera, 2x 12MP telephoto og et 12MP ultrawide kamera + laser autofokus.
Hurtigere chipset
Chipsettet i S22-serien bliver enten Samsungs kommende Exynos 2200 SoC udviklet i samarbejde med AMD, eller Qualcomms next-gen Snapdragon 898 chip. Normalt pelejer Europa at få telefonerne med Samsungs chipset, men der rapporteres om produktionsproblemer vedrørende Exynos 2200, hvilket kan ændre dette.
Læs mere om den kommende chip fra Samsung og AMD her: Samsung og AMD vil tage gaming på mobilen til næste niveau.
Samsung Galaxy S22-serien forventes at blive introduceret i januar 2022. Rygtet skal selvfølgelig tages med et gran salt.
Læs også: Asus introducerer ROG Phone 5S og 5S Pro