GadgetsTophistorie

Ølproducent laver kedelig mobiltelefon

The Boring Phone skal hjælpe folk med at opdage, at der er mere i deres sociale liv, når der er mindre på deres telefon.

Det er ikke en traditionel mobilproducent, der står bag The Boring Phone. Det er heller ikke Elon Musks The Boring Company. Den grønne farve på skærmen giver til gengæld et hint. Det er nemlig den nederlandske ølproducent Heineken, der sammen med amerikanske Bodega, har udgivet telefonen. Og den er bevidst kedelig. Hvorfor?

“I en verden, hvor smartphones bliver for interessante, tager ‘The Boring Phone’ tingene tilbage til det grundlæggende uden adgang til internettet, sociale medier eller andre apps,” hedder det i pressemeddelelsen. Altså en telefon, der primært skal bruges til opkald.

 

Strengt taget er det HMD Global, der har lavet telefonen for de to virksomheder – altså dem, der ejer Nokia-brandet. De har lavet en klaptelefon, der er stort set renset for moderne funktioner. Selv om den har en 4G-forbindelse, er der ikke meget at buge den til.

Selv kameraet er en trist affære på bare 0,3 megapixel. Til gengæld har telefonen en uges standby-tid og op til 20 times taletid, loves det.

 

“Telefonens gennemsigtige kabinet og holografiske klistermærker henter inspiration fra Gen Zs kærlighed til Newtro-mode og skal minde om mobiltelefoner fra begyndelsen af 2000’erne”.

Selv om en undersøgelse, Heineken har fået foretaget, viser at hver tredje mener at de bruger for meget tid på telefonen i sociale sammenhænge, så forventer elproducenten ikke at The Boring Phone bliver et hit. Den er et statement (og naturligvis ren marketing). Derfor produceres der kun 5.000 eksemplarer af telefonen, som du kan vise interesse for på Heinekens hjemmeside.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.