Teknologi

Officiel dansk COVID-19 app virker ikke på iPhone

Digitaliseringsstyrelsens kommende corona-app, der skal bruges til smittesporing i Danmark, virker ikke på iPhones – Danmarks mest populære telefon.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder i disse dage på højtryk for at få den lovede COVID-19 færdig. App’en skal give besked, hvis brugeren har været i nærheden af en coronasmitttet. Men der er et problem: App’en fungerer ikke på iPhone, der bruges af omkring halvdelen af danskerne. Det skriver Altinget.

Udfordringen er, at iPhone lukker ned for apps, der ikke er aktive – og corona-app’en kræver, at Bluetooth-funktionen er konstant aktiv for at kunne opdage andre telefoner i nærheden.

 

– Den store udfordring er, at man ikke kan registrere kontakter med iPhones i dag, fordi styresystemet er designet til at kappe app’ens forbindelse til Bluetooth, når man ikke aktivt bruger app’en eller telefonen, siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Zeberg til Altinget.

Apple lukker ned for inaktive apps af flere årsager; af privatlivshensyn og for at spare på batteriet.

 

Vil ikke bruge amerikansk løsning

Apple og Google er sideløbende i gang med at udvikle et fælles system, der har samme funktionalitet som den danske app, men fungerer på tværs af enhederne ved hjælpe af Bluetooth LE – Low Energy. Men den løsning ønsker digitaliseringsstyrelsen ikke at bruge. De vil hellere se en løsning, der er bygget på dansk digital infrastruktur.

– Det vigtige for os er at have styr på data, så vi vil gerne bruge vores egen danske infrastruktur, hvor vi ved, der er styr på sikkerheden, siger hun.

I stedet fortæller hun, at styrelsen er i “god dialog” med Apple om at få åbnet for Bluetooth-funktionen.

 

Klar om få uger

Kan de tekniske barrierer løses, kan den første udgave af app’en være klar til download i april måned. I den første version kan app’en udelukkende fortælle, hvor mange andre mennesker, du har været i kontakt med. I den næste version, der endnu er sat dato på, kan app’en også advare brugerne, der har været i kontakt med en smittet person – altså rigtig smittesporing.

Fakta om COVID-19 app

Der vil være tale om en frivillig ordning, hvor borgere over 15 år kan hente en app. Appen kan i første version via bluetooth registrere kontakt inden for 1-2 meter med andre, som også har valgt at downloade appen. Dette kan give nyttig information om kontaktmønstre.

Sundhedsmyndighederne vil alene kunne anvende data fra appen til at følge op på smitteudbredelsen på pseudonymiseret og aggregeret niveau. Man vil altså ikke kunne tilbageføre viden om fx bevægelsesmønstre til den enkelte dansker.

 

(Kilde: Digitaliseringsstyrelsen)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.